lørdag den 16. april 2011

Apps for alt og til alt!

Netop fordi Apps markedet genererer penge og appellerer til kreativitet, er det åbenlyst for enhver, at udviklingen af APPS er et fremragende forretningskoncept.

Det der endnu ikke er forstået er, at den succesfulde forretningsmodel for APPS kan bredes ud til at gælde alle former for erhvervsmæssig og forretningsmæssig udvikling og innovation.

Det helt afgørende element i Apps konceptet er Apple´s villighed til at lade App udviklerne beholde en stor del af de indtægter som App salget genererer.
Det er dog af lige så stor betydning, at Apple stiller en reguleret og garanteret markedsplads til rådighed for udviklerne.


 Husk at det var det beskyttede, formaliserede og regulerede marked for fysiske frembringelser, først i bystater og siden i nationalstater, som førte til de kapitalistiske samfunds eksplosive vækst og blomstring.

Det har jo i hele internettets levetid været muligt at formidle ”privat” udviklet software, men fordi sådanne programmer ikke havde en formaliseret forretningsmodel og platform, blev indtægterne begrænsede, og motivationen for at produktudvikle kunne derfor også ligge på et meget lille sted!

Det der driver al menneskelig aktivitet og udvikling er enkeltindividets ønske om at optimere sine muligheder.
Dette ønske kan komme til udtryk på mange måder, men som kapitalismens overlegenhed over alle andre samfundssystemer har vist, er den økonomiske faktor en yderst effektiv og dynamisk motivation!

App konceptet er i virkeligheden et specifikt og forholdsvis primitivt eksempel på ”Et marked for ideer”, en dynamisk udvekslingsmekanisme som første gang blev publiceret i 1991 og som senest er blevet bragt i form af artiklen.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/02/en-enkelt-algoritme-kan-redde-den.html

Grunden til at erhvervsledere, udviklere og politikere hidtil ikke har fået øjnene op for perspektiverne ved ”Et marked for Ideer” (det generelle og almengjorte marked for APPS!) må formodes at være, at man godt nok taler om ”Informationssamfund”, ”Vidensamfund” og ”Ide samfund”, men mentalt hænger man fortsat fast i industrisamfunds normer og tanker.

På trods af det faktum, at de firmaer, der de sidste 20 år har udviklet sig fra INGENTING til VERDENS STØRSTE, alle har haft koncepter hvor mange – milliarder - små indtægter med lav profitmargin giver større samlede indtægter, vækst og udvikling end få salg med meget stor profitmargin (oftest på basis af ejerskab af patenter), så er man fortsat ikke villige til at slippe kreativiteten fri.




Når firmaerne ikke er villige til at indføre en formaliseret struktur som giver de kreative medarbejdere en procentuel (10 - 20%) andel af det overskud deres kreativitet resulterer i NÅR OG HVIS der bliver et overskud, går firmaerne i de fleste tilfælde glip af de 80% overskud som kreativiteten vil kunne kaste af sig. Det man ikke er opmærksom på er at der er langt fra en medarbejders geniale ide (på basis af hans specifikke kundskaber og forståelse) og til at ideen er udformet så især ledelsen kan se perspektivet i den. Uden kontant belønning for dette udviklingsarbejde fra ide til kommunikerbart projekt, vil de fleste medarbejdere enten opgive eller springe ud som iværksættere!

Lige som software udvikling uden indtægter og markedsmekanismer har haft beskeden succes, medens APPS og den formaliserede "Apps store" markedsplads har ført til eksplosiv vækst hvad angår såvel indtægter som kreativitet, har ide udvikling i industrisamfunds regi haft begrænset succes.

Når de kreative individer i fremtiden bliver honoreret i forhold til de indtægter som deres ideer genererer, vil hele samfundet kunne udvikle sig lige så konstruktivt og eksplosivt som APPS markedspladserne!


Den der vil forstå problematikken på et mere videnskabeligt og nuanceret plan kan enten benytte ovennævnte link eller gå til:

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html